Forældre SE HER: Forældreudvalg 2020 - er du frisk?
Som du nok har bemærket, bliver vi flere og flere til træning og arrangementer og jeg håber og tror, at der er mange gengangere fra sidste år som møder op igen i går. Samtidig fortsætter vi "rekutteringen" af nye medlemmer i 2019/2020 sæsonen.
I år bliver der holdkampe, midnight tennis, klubmesterskab, summercamp, sæsonafslutning & juleafslutning. Til de fleste arrangementer griller vi og spiser sammen, når vi spiller klubmesterskab og har holdkampe for de mindste har vi brug for en voksen som tæller. Inden vi skyder et arrangement af, er vi rundt i byen for at finde sponsorer.
At the end of the day....når ovenstående ruller, så kunne vi godt bruge nogle forældre som: kunne holde øje med grillen, sætte mini-tennis op, skære salat, starte boldmaskinen, sørge for at der saftevand i glassene, kigge efter de mindste og hjælpe med at tælle point, tænde faklerne og ikke mindst hjælpe med at rydde det sidste op......for vi skulle nødig gå ned på service, og det er vigtigt for os, at børnene synes at det er sjovt at spille tennis i FTK.
Din investering af tid i juniorafdelingen er desværre ulønnet, men jeg kan garantere 100% kickback af glade børn samt sjov og ballade, som går lige ind og rammer dig positivt.
Skriv til mig, hvis du er frisk på og være med på holdet....
Skaffer du et nyt medlem til juniorafdelingen (som ikke har været registreret hos os før), får du et gratis rør bolde.
Når det nye medlem har meldt sig ind og betalt, så skal du blot få det nye medlem til at skrive dit navn til vores kasserer på kasserer@frederikssund-tennis.dk, så vil du kunne hente et rør bolde nede i klubben.
Tag en ven med til tennis, og så kan det være, at vi
giver flødeboller..........
Hver 14. dag har vi om onsdagen ”tag en ven med til tennis”. Hvis der er mere end tre nye ansigter til prøvetræning, giver trænerne den efterfølgende onsdag flødeboller til hele banden. Du skal blot sende en mail til mig og skrive, at du tager en ven eller to eller... med. Jeg vil gerne vide navn og alder på din ven, så jeg ved, hvor mange nye ansigter der møder op.
"Try Tennis" forbliver aktiv – her kan du stadigvæk skrive til mig, om du har lyst til at prøve at spille tennis, og så finder vi en dag, som passer for dig, hvor du kan komme til træning – vi glæder os til at se dig på banerne.
Tennisafslutning 2018
Tennisafslutningen 2018 blev afholdt som en afslutningsfest, hvor en masse unge tennisspillere deltog. Der var grill, lysshow, stopdans, chips mv., og vi fik uddelt gaver/certifikater til Årets Talent, Årets Kammerat samt til den spiller, som har været flest gange til træning i 2018 (se billederne nedenfor).
PLAY 2021:
PLAY vender tilbage i sommersæsonen 2021 - og det bliver med boldmaskinen. Datoer meldes ud senere.
Køb din egen junior FTK-trøje
 |
Køb din egen junior FTK-trøje med FTK-logo og dit eget navn på brystet.
Prisen er kr. 100,-
Hos Torben Hansen Sport i gågaden kan du bestille trøjen.
Her oplyser du navn samt størrelse, og så sørger Torben for resten.
Det er en t-shirt magen til denne, at du kan bestille.
|
FTK Juniorafdelingen i medierne
Vi prøver så vidt muligt at gøre opmærksom på os selv og de kampagner/events, vi sætter i gang, og generelt hvor godt vi har det i juniorafdelingen. Du finder et indblik her .
Tennis Sommer Camp 2018
For første gang kunne vi melde totalt udsolgt på vores tenniscamp 2018. I alt 30 børn og 5 trænere var på bane 1 til 5 fra mandag d. 6. august til torsdag den 9. august 2018. Der blev spillet tennis på fuld drøn, der var vandkamp og ikke mindst virkede det som om, at alle hyggede sig. Vores chef træner i år var Simon Friis Søndergaard, som så nykåret Danmarksmester lærte vores tennisbørn en masse ting. Til frokost havde vi igen i år fået hjælp fra Rema1000, Kvickly, Coro og Meny - 1000 tak for det - alle blev mætte :-). Til at sørge for at hele flokken blev spist af, var Jeanette i køkkenet alle 4 dage - det var et tough job, skulle jeg hilse og sige, men hun nød og være sammen med alle ungerne. 1000 tak for opbakningen - håber I er klar til en omgang til i 2019.
Her er et billede, hvor Valdemar signere plakaten....jeg er sikker på, at den bliver mange penge værd en dag. :-)
....og hele holdet :-)
Tennis Sommer Camp 2017
Med en stigning på 40% i deltagerantal i forhold til sidste år, blev året tenniscamp en bragende succes. I alt 29 børn var mødt op til 4 dagens træning, leg, hygge og sjov. Alle grundslagene blev øvet, vi afholdte en lille turning, der blev spillet rundbold mv. og den sidste dag grillede vi til burgers og pølser til frokost. Tak til Kvickly, Rema1000, Torben Hansen Sport og Meny for at få det hele til løbe rundt og ikke mindst tak til vores mester fotograf Thomas Rønberg, som "skød" en masse portrætter mv. i løbet af vores camp.
Juletennisjuleafslutning 2017
15. december afholdte vi året juleafslutning med slikposer, glögg og julekager. Både voksne og børn deltog og nød aftenen sammen. Se billederne nedenstående. Tak endnu engang til Rema1000 i Frederikssund, så støttede maximalt op omkring denne event.
Juletennisafslutning 2016
I fredags afholdt juniorafdelingen juleafslutning i Fr.Sundhallen.
I alt 27 deltog (voksne & børn) i arrangementet, og jeg kan love jer, at
der blev julet igennem. Ca. 20 min. inde i træningen besøgte julemanden os, og
så gik jagten ind på godteposer. Til alles fornøjelse var vi så heldige, at
julemanden blev der under hele træningen; om han gjorde træningen nemmere……det
lader vi være op til deltagerne at vurdere, men han gjorde i hvert fald træningen
sjovere. Kl. 19:00 spiste vi pizza, drak juice og sodavand, og ca. kl. 19:45
var vi på banerne igen. Indtil 21:30 var der bl.a. børn, der udfordrede deres
forældre, forældre der udfordrede trænerne samt en masse leg, sjov og hyggesnak.
Vi har lavet en ny tradition i juniorafdelingen, for denne
aften hyggede vi, og vi glæder os allerede til næste år.
Dette arrangement blev bl.a. så vellykket på grund af vores
sponsorer, der bidrog med juice, kakao, æbler, appelsiner og en masse slik til
godteposerne. 1000 tak for støtten til:
Kvickly, Menu og Rema 1000 i Frederikssund.
..og de bedste julehilsner til alle børn & voksne i FTK’s
juniorafdeling.
Steen J
HER ER DE SÅ:
Årets Kammerat - Årets flest gange til træning - Årets Talent & Årets spiller 2019
Tillykke til dem alle :-) - og rigtig godt gået.
HER ER DE SÅ:
Årets Kammerat - Årets flest gange til træning - Årets Talent 2018
Tillykke til dem alle :-) - og rigtig godt gået.
Årets Kammerat - Årets flest gange til træning - Årets Talent 2017
Tillykke til dem alle :-) og godt gået

Årets Talent - Årets Kammerat - Årets mest fremmødte 2016
Tillykke til dem alle :-) og godt gået

Tennisafslutning 2016
Tennis Camp i efterårsferien - Her er de så, de 17 glade børn som deltog i vores camp 2016.
Efterårs Tenniscamp 2017
I 2017 afholdte vi også efterårs tenniscamp. Denne gang udendørs pga. DK blev ramt af dejligt lunt vejr (hvor vildt det end lyder :-). 13 glade børn spillede en masse tennis, spiste kage og frugt og den sidste dag startede vi op i grillen og nød en dejlig pølse til frokost. Tak for en super god camp til alle.
Det bedste trænerteam i miles omkreds:
”Det Kedelige til forældrene”
Hvis du overværer træningen, så husk, at der er trådløst internet i klubben, og
der er sikkert også kaffe på kanden.
Det ses mere og mere i sportens verden, at forældre
involverer sig ivrigt i deres børns sport - somme tider lidt for meget. Det kan
være med tilråb, visning af slag m.v.
Det er sikkert i en god mening, men jeg vil alligevel
gerne henstille til, at I følger følgende regler:
1) Lad være med at fortælle barnet, hvordan det skal
udøve sin sport
Langt de fleste forældre vil gerne give deres børn gode råd til, hvordan de
bedst udfører deres sport. Men selv om disse råd er velmente, har de ikke samme
kvalitet som trænerens anbefalinger, medmindre du er særligt uddannet inden for
sporten. Men selv hvis du er særligt vidende om sporten, så gør din rolle som
forælder alligevel, at dine anvisninger ofte vil blive en kilde til irritation.
Husk, at det er træneren, der er træner, ikke dig - “Quiet, please” - under
kampe/træning.
2) Giv ros i stedet for kritik
Vi har i vores samfund en tendens til at fokusere på at undgå fejl frem for at
rose for det, der går godt. Men faktum er, at vi motiveres meget mere af ros
end af kritik. Vi skal have ca. 6 gange så meget ros som kritik for at fungere
optimalt, så det er bare om at komme i gang med at give ros. Husk i øvrigt, at
relevant ros fremmer det, der roses for. Så hvis der f.eks. udvises god
disciplin, så giv ros for disciplinen, og du vil styrke motivationen endnu
mere.
Evt. ris kan gives til cheftræneren eller
undertegnede. Ros sætter vi alle pris på, og det vil alle trænere gerne modtage
:-)
3) Det du taler om påvirker dit barn
Det, du siger, påvirker dit barn ofte i endnu større grad, end det påvirker dig
selv. Så hvis du er sur på andre og taler meget om dem, vil det sandsynligvis
komme til at fylde meget i tankerne hos dit barn. Dette kan ødelægge alt lige
fra motivationen hos barnet, til at barnet kan opleve, at det bliver meget
svært at samarbejde med dem, som deres forælder har omtalt negativt.
Tænk over, hvad du sætter fokus på, når du taler, og
fokuser på det positive. Det er der, der er motivation, glæde og energi at
hente til den daglige træning.
Trænerne i klubben er orienteret omkring ovenstående,
og jeg kan garantere jer, at det er toptunede trænere, som er klar til at tage imod
jeres børn. Alle trænere er i gang med et trænerforløb og er på forskellige
stadier. De lærer og udvikler sig løbende, og det er en kontinuerlig proces,
som kun bliver bedre, desto flere gange de er på banen.
Med håbet og en sjov og lærerig tennissæson.
Set, Game, Match
Junior@frederikssund-tennis.dk