Alle er velkomne til at spille tennis på Frederikssund Tennis Klubs baner, beliggende i naturskønne omgivelser på Kalvøvej 24. Vi har 7 grusbaner, et klubhus med stor terrasse samt gode omklædningsfaciliteter med brusebad.
Hvordan booker jeg en bane, hvis jeg ikke er medlem af Frederikssund Tennis Klub?
For at booke en bane skal du blot henvende dig til:
Frederikssund Turistbureau
Havnegade 5 A
3600 Frederikssund
Tel.: + 45 47 31 06 85
Åbningstider i Frederikssund Turistbureau (Juni og Juli)
mandag-fredag: kl. 1000-1600
lørdag: kl. 1000-1300
På Turistbureauet:
  • Betaler du 100 kr. for at spille én time på én bane. Prisen er den samme, uanset om I er to eller fire spillere på banen. Det er kun muligt at betale med betalingskort (Dankort, Visa-Dankort, eDankort, Mastercard, Mastercard-Debet, Maestro, Visa, Visa-Electron og JCB)!
  • Personalet på Turistbureauet hjælper med at reservere banen til dig.
  • Du betaler et depositum på 250 kr. kontant og får udleveret en nøgle til tennisanlægget. Du skal bruge nøglen til at komme ind på anlægget og eventuelt låse efter dig igen, når du forlader anlægget (hvis der ikke er andre på anlægget). Husk at låse både klubhus og låge til anlægget.
  • De 250 kr. får du tilbage igen, når du afleverer nøglen på Turistbureauet.
På tennisanlægget:
  • Er du velkommen til at benytte klubhuset og omklædningsfaciliteterne.
  • Tennissko skal benyttes på banerne.
  • Efter spillet er afsluttet, fejes banen.
OBS
Bookningen er bindende - pengene tilbagebetales ikke. Mød op til tiden. Er banen ikke taget i brug senest 10 minutter efter reservationstidens begyndelse, kan banen frit benyttes af andre.