Klubben har gennem mange år opbygget en række traditionsrige "faste" sociale turneringer og events
 
I Frederikssund Tennis Klub holder vi meget af traditioner. Ordet tradition defineres som noget, der er tilbagevendende, noget som har været der før - altså noget, som vi ved kommer, og som vi kan glæde os til.
 
På denne side kan du se beskrivelser af de fleste af vores interne turneringer. Hvis du vil melde dig til en af disse turneringer, så sker det under Events.
 
 
Sommerstartturnering
Vi skyder sæsonen i gang med vores traditionsrige sommerstartturnering, som alle seniorer i klubben er velkomne til at deltage i. Sommerstartturneringen er en turnering, hvor hygge og socialt tennisspil er i fokus.
 
Turneringen planlægges som en doubleturnering, hvor det er ”tilfældigt”, hvem man kommer til at spille sammen med og mod. Typisk spilles der nogle runder, hvorefter der så er en fælles pause, hvor der bydes på lidt vådt og tørt til ganen. Spillet genoptages med yderligere et par runder, hvorefter vi slutter dagen af med præmieoverrækkelse og mere hygge.
 
Tennisniveau Fra let øvet
Deltagere Seniorer (over 18 år)
Tidspunkt Omkring 1. maj
Varighed Fra kl. 1245 til ca. kl. 1730
Deltagergebyr Ja - som bruges til indkøb af mad, drikkevarer og præmier
 
 
 
 
Rejekællingeturnering – for rigtige rejekællinger
Hver sommer – i starten af juni måned – afvikles den nu snart 25 år gamle og meget traditionsrige og yderst efterspurgte REJEKÆLLINGETURNERING. Som titlen nok indikerer, er der den restriktion på turneringen, at man skal være af hunkøn, og at man skal være en rigtig rejekælling.
 
Turneringen afvikles altid en onsdag og begynder kl. 0900, hvor alle bydes velkommen med morgenkaffe/te og brød. Derefter introduceres de tilmeldte til dagens arrangement og spillet sættes i gang. Der spilles et antal runder med den sidste runde omkring kl. 1200. Så gøres der klar til en fælles frokost, hvor der spises pil-selv-rejer med dertil hørende gummedyng, hjemmebagt flûtes, vin og fællessang. Til dessert er der hjemmebagt kage. Turneringen slutter om eftermiddagen, når der er ryddet op, og den sidste vælger at gå hjem. Under frokosten udnævnes årets rejekælling.
 
TAG EN FRIDAG FRA JOBBET OG BRUG DEN SAMMEN MED EN FLOK REJEKÆLLINGER PÅ TENNISANLÆGGET – bedre kan en fridag vel ikke bruges!
 
Tennisniveau Fra let øvet
Deltagere Kun for damer (over 18 år)
Tidspunkt Omkring den anden onsdag i juni
Varighed Der spilles i tidsrummet fra kl. 900 til ca. kl. 1200
Rejefrokosten starter ca. kl. 1230
Deltagergebyr Ja - som bruges til frokosten
 
 
 
 
M I D S O M M E R T U R N E R I N G
 
MIDSOMMERTURNERINGEN er en forholdsvis ny turnering, som blev afviklet første gang i 2009.
 
MIDSOMMERTURNERINGEN kom til som en erstatning for den gennem mange år afholdte og meget populære Danske Bank Cup, som blev afviklet sidste gang i 2008, da Danske Bank ikke længere ønskede at være sponser på turneringen.
 
Vi byder hinanden og MIDSOMMERTURNERINGEN velkommen med en gammel dansk. Herefter sættes spillet i gang, og i en fælles pause efter nogle spillerunder tænder vi grillen og rister pølser, som nydes til en øl eller vand. Herefter genoptages spillet, og vi slutter eftermiddagen med præmieoverrækkelse og lidt ekstra hygge. Turneringens slogan er: kæmp og hyg!
 
Tennisniveau Fra let øvet
Deltagere Seniorer (over 18 år)
Tidspunkt Sidst i juni
Varighed Fra kl. 1245 til ca. kl. 1730
Deltagergebyr Ja - som bruges til indkøb af mad, drikkevarer og præmier
 
 
 
 
Bøfturnering
Årets BØFTURNERING for ”rigtige mænd” er en turnering som afholdes i starten af august måned samtidig med, at der er visefestival på Kalvøen – og som navnet på turneringen indikerer, så er det en turnering, der kun er for herrer. Fra pålidelig kilde fortælles det, at det kræver sin mand at deltage, da der virkelig hygges igennem. Der spilles masser af tennis i løbet af eftermiddagen, og så dækkes der op til lækker mad, som laves på grillen med dertil hørende gode vine. Der uddeles også en præmie, som efter sigende sjældent når at komme med vinderen hjem.
 
Tennisniveau Fra let øvet
Deltagere Herrer (over 18 år)
Tidspunkt Omkring første weekend i august
Varighed Fra kl. 1330 til ca. kl. 1800
Deltagergebyr Ja - som bruges til indkøb af mad, drikkevarer og præmie
 
 
 
 
Sommerslutturnering
Vi starter tennissæsonen med vores meget afholdte SOMMER-STARTTURNERING, hvor gensynsglæden efter en lang og mørk vinter er stor, og vi slutter en dejlig lang, lys og herlig tennissæson af med vores SOMMERSLUTTURNERING, hvor vi hygger, spiller tennis og så småt tager afsked med sæsonen og med hinanden. Undervejs byder vi på lidt godt til ganen og slutter eftermiddagen af med præmieoverrækkelse og masser af TAK-FOR-I-ÅR-KRAM J
 
Tennisniveau Fra let øvet
Deltagere Seniorer (over 18 år)
Tidspunkt Midt i september
Varighed Fra kl. 1245 til ca. kl. 1730
Deltagergebyr Ja - som bruges til indkøb af mad, drikkevarer og præmier