Nyheder

Vintertennis i Frederikssund Tennis Klub
Frederikssund Tennis Klub har kun ganske få muligheder for at tilbyde tennis i vinterhalvåret. Nedenfor kan du se de muligheder, der er for henholdsvis juniorer og seniorer.
Juniorer
Mini-tennis i Frederikssund Hallen
Mini-tennis er en slags "softtennis", hvor vi spiller med skumbolde på en badmintonbane, hvor nettet er sænket til tennishøjde. Vi har to træningshold og spiller i Frederikssund Hallen hver fredag.
Teknikken og reglerne er næsten de samme som i almindelig tennis, men da bolden dels er lettere, banen mindre, kan det være svært at slå bolden forbi modstanderen. Bolden skal ofte løbes op og returneres, hvilket giver lange dueller med et højt tempo. Det giver sved på panden og god kondition, som helt sikkert vil gavne dig til udendørssæsonen.
Træneren står for holdene. Vi har 5 badmintonbaner, som bruges til mini-tennis.
Hold 1 : Fredage fra kl. 1700 til kl. 1800 i Frederikssund Hallen, Hal A
Hold 2 : Fredage fra kl. 1800 til kl. 1900 i Frederikssund Hallen, Hal A
Kontakt : Kontakt vores juniorformand, Michel Baladi, og hør nærmere om mulighederne.
Tennistræning i Ølstykke Tophallen
I vinterhalvåret tilbyder vi tennistræning for juniorer hver mandag i Ølstykke med vores professionelle træner. Vi har to træningshold hver mandag i Ølstykke Tophallen. Træningen foregår på to tennisbaner.
Hold 1 : Mandage fra kl. 1530 til kl. 1700 i Ølstykke Tophallen, bane A og B
Hold 2 : Mandage fra kl. 1700 til kl. 1830 i Ølstykke Tophallen, bane A og B
Træner : Hans Jørgen Jensen
Pris : 400 kr. for hele vintersæsonen - betal under Events.
Kontakt : Kontakt vores juniorformand, Michel Baladi, og hør nærmere om mulighederne.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer